Teatercentrum udsender jævnligt pressemeddelelser om
KLAP - teaterfestival for små og store. Læs uddrag af meddelelserne herunder eller læs dem i deres fulde længde via nedenstående links:
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Søndag d. 21. april 2024:
Over 16.500 gratis billetter uddelt til KLAP-teaterfestival
Den 53. udgave af
KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg Kommune er nu slut. Esbjerg by fungerede som festivalens epicenter, men der blev spillet teater rundt omkring i hele kommunen i løbet af festivalen, som blev afviklet i dagene 14.-21. april. Forestillingerne kunne opleves på almindelige teaterscener, men også på steder hvor man normalt ikke forventer at møde teater – f.eks. på skoler, i dagtilbud, i kirker, i storcentret og på gaden. Mange – bl.a. lokale børnefamilier, en stor gruppe af udenlandske teaterfolk og danske teaterindkøbere – gik ombord i det store tag-selv-bord af teater. 16.545 gratis billetter endte med at blive uddelt.
Læs hele pressemeddelelsen her
Esbjerg-version af samme pressemeddelelse
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Onsdag d. 10. april 2024:
Over 10.000 billetter er allerede uddelt til teaterfestival
Den 14. april åbner
KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg Kommune. Siden d. 5. april har alle med interesse for teater kunnet sikre sig gratis billetter til festivalens forestillinger. Foreløbig er der allerede bestilt over 10.000 billetter via festivalens online-bestilling. Udover de mange teaterforestillinger kan det lokale publikum også glæde sig til at kunne besøge Det Kongelige Teaters magiske teatercontainere, Postyrium, der er opstillet på byens centrale torv. Et internationalt kompagni fra Belgien kommer desuden til at befolke byen i festivaldagene med deres publikumsinvolverende teateroplevelse,
Bench Invasion. Hvad skal DU se?
Læs hele pressemeddelelsen her
Esbjerg-version af samme pressemeddelelse
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 19. marts 2024:
KLAP-teaterfestival rammer Esbjerg i april
Mens priserne på kulturoplevelser stiger andre steder i samfundet, så er det stadig muligt at se helt gratis teater på årets udgave af
KLAP – teaterfestival for små og store, der lander med et brag i Esbjerg i dagene 14.-21. april. Næsten 100 professionelle teatre præsenterer op mod 150 forskellige forestillinger i den uge, festivalen varer. Da mange af forestillingerne spilles flere gange, løber det samlede antal teateroplevelser op i over 600. Hvad skal DU se?
Læs hele pressemeddelelsen her
Esbjerg-version af samme pressemeddelelse
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 16. januar 2024:
Stor teaterfestival skifter navn til ’KLAP’
Teatercentrums store årlige festival, der har eksisteret siden 1971, har skiftet navn fra ’Aprilfestival’ til KLAP - teaterfestival for små og store. Navneskiftet ledsages af en ny visuel identitet, som Teatercentrum er i fuld gang med at implementere på alle kompetencecentrets kommunikations-kanaler. Det nye år 2024 skydes dermed i gang i fornyelsens navn. Meget er dog også stadig ved det gamle: Festivalen er stadig blandt de største af sin slags i verden, og den fortsætter med at turnere rundt i landet. Næste stop er således Esbjerg Kommune, hvor der bliver præsenteret teater for små og store i dagene 14.-21. april. Kom og KLAP med os – det kan udvikle sig til KLAPsalver.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 11. januar 2024:
Verdens største børneteaterfestival besøger Esbjerg: Giv en hånd til KLAP
Til april står hele Esbjerg Kommune på de skrå brædder, når verdens største børneteaterfestival rykker ind på små og store scener. Festivalen besøgte sidst Esbjerg i 2022 og vender nu stærkt tilbage med det samme forunderlige teaterunivers og et nyt navn.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 15. august 2023:
Verdens største teaterfestival kommer igen til Esbjerg
Aprilfestival – teater for små & store lægger atter vejen forbi Esbjerg Kommune i 2024. Over 100 professionelle teatre forventes på besøg i dagene 14. - 21. april 2024, og de vil i ugens løb spille flere end 150 forskellige og gratis forestillinger rundt omkring i hele kommunen. Som noget nyt får Esbjerg Kommune fornøjelsen af festivalens teatermagi fast hvert fjerde år.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Mandag d. 24. april 2023:
Aprilfestival: Stor teaterfest i Syddjurs Kommune
Den 52. udgave af
Aprilfestival – teater for små & store i Syddjurs Kommune er nu slut. Ebeltoft og Rønde fungerede som festivalens epicentre i dagene 21.-23. april. Forestillingerne kunne opleves på almindelige teaterscener, men også på steder hvor man normalt ikke forventer at møde teater – f.eks. på skoler, i kirker, på virksomheder, på fregatten Jylland, på gaden og ja, sågar i havnebassinet i Ebeltoft. Mange – bl.a. en stor gruppe af udenlandske teaterfolk – gik ombord i det store tag-selv-bord af teater. 15.972 gratis billetter endte med at blive uddelt.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Mandag d. 17. april 2023:
Aprilfestival: Over 11.000 billetter er allerede bestilt
Om fire dage åbner
Aprilfestival – teater for små & store i Syddjurs Kommune, men allerede torsdag d. 20. april er der opvarmningsforestillinger forskellige steder i kommunen. Der er allerede uddelt over 11.000 billetter, siden uddelingen af gratis billetter til de over 160 forskellige teateroplevelser startede i den forgange uge – men der er stadig mange flere at få. Arrangørerne kan dermed konstatere, at interessen for scenekunst for familiepublikummet er ganske overvældende på Djursland. Hvad skal DU se?
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 13. april 2023:
Nedtælling til Aprilfestival
Nu kan man snart bestille billetter til de mange gratis forestillinger under Aprilfestival. I programmet kan man sortere i forhold til både aldersgruppe og lokation, så det er let at finde noget for enhver smag.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 4. april 2023:
Gratis teater for alle og international bevågenhed
Rønde og Ebeltoft i Syddjurs Kommune kommer til at bugne af teater i dagene 21.-23. april, når
Aprilfestival – teater for små & store slår dørene op for alle med interesse for teater. Der er i hundredvis af forestillinger at vælge imellem i de tre dage, festivalen varer, og alle billetter til de mange teateroplevelser er gratis. Mange teaterfolk fra udlandet med interesse for dansk teater for børn og unge har – som tidligere år – også meldt deres ankomst til festivalen, som er nr. 52 i en næsten ubrudt række siden festivalens start i 1971.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 23. marts 2023:
Unge som aktive teatergængere
Det er ikke kun børn og familier, der skal se gratis teater til Aprilfestival den 21.-23. april i Rønde og Ebeltoft. Syddjurs får nemlig også besøg af en stor flok unge og teaterprofessionelle fra ind- og udland.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 16. marts 2023:
Gratis teater på alle hylder til Aprilfestival
Freestyle Sensation, Lunas farmor, Frikadelle, Pigespejdernes dramapatrulje og meget mere er på programmet, når Aprilfestival løber af stablen d. 21.-23. april i Rønde og Ebeltoft.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 9. marts 2023:
Bliv frivillig på teaterfestivalen!
Den 21.-23. april er Syddjurs Kommune atter vært for verdens største teaterfestival af sin art. Det bliver tre dage med omkring 300 gratis teaterforestillinger for børn og unge placeret i Rønde og Ebeltoft. Til festivalen er der brug for mange frivillige hænder.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fredag d. 18. november 2022:
Syddjurs tiltrækker stor teaterfestival - igen
Til april er Syddjurs Kommune vært for en weekendudgave af
Aprilfestival – teater for små & store. Værtsbyerne Rønde og Ebeltoft kommer til at bugne af teater 21.-23. april 2023. Hvert år afholdes Aprilfestival for børne- og ungeteater. Festivalen er verdens største turnerende teaterfestival med scenekunst for børn og unge, og den finder hvert år sted i en ny kommune.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Søndag d. 3. april 2022:
Aprilfestivalen fyldte godt op i Esbjerg Kommune
Den 51. udgave af
Aprilfestival – teater for små & store er nu slut. Esbjerg by fungerede som festivalens epicenter, men festivalen fyldte hele kommunen ud med teater for børn og barnlige sjæle i en hel uge fra d. 27. marts - 3. april. Forestillingerne kunne opleves på almindelige teaterscener, men også på steder hvor man normalt ikke forventer at møde teater – f.eks. på skoler og institutioner, på museer, på gaden og i byens parker. Mange – bl.a. en stor gruppe af udenlandske teaterfolk – gik ombord i det store tag-selv-bord af teater. Festivalen husede også et stort antal faglige arrangementer for teaterfolk. 17.320 gratis billetter blev uddelt.
Læs pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 24. marts 2022:
Næsten 10.000 teaterbilletter er nu uddelt i Esbjerg
9.902 gratis billetter er allerede uddelt til
Aprilfestival – teater for små & store, der åbner søndag d. 27. marts i Esbjerg. Der er over 150 forskellige forestillinger at vælge imellem, fremført af over 100 professionelle teatre fra hele landet. Der spilles over hele Esbjerg Kommune – i dagtimerne foregår det i skoler og institutioner, mens der er forestillinger med offentlig adgang i eftermiddags-timerne. I dagene 1.-3. april (fredag-søndag) kulminerer festivalen med over 350 teateroplevelser, der kan opleves på over 20 forskellige spillesteder fordelt over hele Esbjerg by.
Læs pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Mandag d. 21. marts 2022:
Det Kongelige Teaters børneunivers ruller ind på Torvet i Esbjerg
I fem dage flytter Det Kongelige Teater containere fulde af leg og kreativitet til Esbjerg. Det sker samtidig med Aprilfestival, så hele kommunen i uge 13 bliver et mekka af kultur og oplevelser for børn.
Læs pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 17. marts 2022:
25.000 gratis billetter og international bevågenhed
Den 21. marts åbner online-bestillingen af de 25.000 gratis billetter til den 51. udgave af
Aprilfestival – teater for små & store, som afholdes i Esbjerg Kommune i dagene 27. marts til 3. april. Over 100 teatre deltager med hundredvis af forestillinger. To af disse teatre er håndplukkede gæstespil fra udlandet – fra hhv. Belgien og Litauen. Men disse gæstespil er ikke de eneste internationale indslag på årets festival. For efter et par magre år i coronaens skygge har festivalens faste udenlandske fanskare bestående af bl.a. festivalarrangører nemlig meldt deres ankomst til det, som faktisk er verdens største turnerende festival med teater for børn og unge.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 10. marts 2022:
Børn får teater ind i hjerterne
Børnene i Esbjerg Kommune er vilde med teater. Knap 600 børn fra 11 daginstitutioner er tilmeldt Festivalens Hjerte, der sætter ekstra fokus på teateroplevelsen for de mindste børn til Aprilfestival.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 24. februar 2022:
Frivillige tager 400 vagter til Aprilfestival
200 sæt frivillige hænder fra 20 lokale foreninger er helt uundværlige, når verdens største teaterfestival for små og store snart rykker ind i Esbjerg Kommune.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 20. januar 2022:
Verdens største teaterfestival kommer til Esbjerg
Aprilfestival – teater for små & store, der i år afvikles i Esbjerg Kommune, åbner om 65 dage. Over 100 professionelle teatre kommer på besøg i dagene 27. marts - 3. april og vil i løbet af denne uge spille næsten 160 forskellige forestillinger over hele kommunen. Festivalen er dermed verdens største af sin art, og alle billetter til de mange teateroplevelser er tilmed helt gratis. Det er faktisk 3. gang, festivalen rammer Esbjerg. Tidligere har festivalen været på besøg i byen i 1983 og i 2010.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 26. oktober 2021:
Aprilfestival sætter spor i efteråret
Selvom årets Aprilfestival er afholdt for snart længe siden, er scenetæppet bestemt ikke trukket for. Teaterfestivalen sætter sine tydelige spor ind i efteråret med forestillinger, workshops og en helt ny pulje. Spændende teaterforestillinger, workshops og en pulje til realisering af drømme rammer lokale unge dette efterår. Aktiviteterne og indsatserne har rod i Aprilfestival, der hver år slår dørene op til en uge med teater for store og små. I 2019 skulle Holbæk Kommune have stået for værtskabet sammen med Teatercentrum, men coronarestriktioner udskød festivalen til juni 2021.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 22. juni 2021:
Festival indtog Holbæk Kommune med gratis teater
Den 50. udgave af
Aprilfestival – teater for små & store er nu slut. Holbæk by fungerede som festivalens epicenter, men festivalen fyldte hele Holbæk Kommune godt ud med teater for børn og barnlige sjæle i hele syv dage fra d. 16.-22. juni. Næsten 10.000 gratis billetter blev uddelt til det lokale publikum på trods af, at en hedebølge i weekenden truede med at holde meget publikum væk fra arrangementet. Forestillingerne kunne opleves på almindelige teaterscener, men også på steder hvor man normalt ikke forventer at møde teater – f.eks. på skoler og institutioner, på museer, på gaden og i byens parker. Kulturminister Joy Mogensen besøgte festivalen og så en forestilling for de 4 til 8-årige sammen med Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen og et børnepublikum på Vipperød Skole.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Onsdag d. 16. juni 2021:
Internationalt teaterbesøg og internationale priser
I dag åbner
Aprilfestival – teater for små & store. Over 8.000 af de i alt 17.000 gratis billetter til de mange teateroplevelser er allerede revet væk. Festivalen er et sandt overflødighedshorn af teateroplevelser for børn og unge i alle aldre og deres familier. Over 120 professionelle teatre deltager, og der også blevet plads til et enkelt håndplukket gæstespil fra udlandet. Denne store kulturmanifestation arrangeres af Holbæk Kommune i tæt samarbejde med Teatercentrum i Danmark. Aprilfestivalen, der kører i dagene 16.-22. juni, er desuden årets modtager af Håbets Pris. Dermed kommer Aprilfestivalen i fornemt selskab med mange andre teaterfolk – både danske og udenlandske, tilmed internationale celebrities – bl.a. den amerikanske skuespiller Tim Robbins, der modtog prisen i 2008.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 8. juni 2021:
17.000 gratis billetter til teateroplevelser i Holbæk 16.-22. juni
I morgen åbner billetbestillingen til Aprilfestival – teater for små & store. Alle billetter til de mange teateroplevelser i hele Holbæk Kommune er gratis, og de kan bestilles online på aprilfestival.dk Over 120 teatre deltager, og der er over 170 forskellige forestillinger at vælge imellem på festivalen. Der vil være forestillinger i hele Holbæk Kommune, og rundt omkring i lokalområderne har frivillige gjort en kæmpe indsats.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fredag d. 7. maj 2021:
Festival: Et levende møde med teater for alle i Holbæk
Teaterlivet er genåbnet efter en lang nedlukning. Det er derfor også med stor glæde, at
Aprilfestival – teater for små & store kan melde ud, at alt nu er klar til at afholde festivalen i Holbæk Kommune i dagene 16.-22. juni. Det samlede program med over 170 forskellige forestillinger kan nu studeres på festivalens hjemmeside. For at styre fri af Corona-pandemien og sikre en tryg festival er den uge lange begivenhed blevet flyttet fra sine normale rammer i april til juni. Teaterinteresserede kan derfor glæde sig til Aprilfestival – nu i juni. Alle 17.000 billetter til de mange teateroplevelser er helt gratis.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 29. april 2021:
Holbæk er klar til Aprilfestival
Første store kulturbegivenhed i Holbæk Kommune efter nedlukningen bliver Aprilfestival. Programmet er lagt, og fra 16.-22. juni 2021 kan alle børn og deres forældre få masser af trygge teateroplevelser. Der er masser af glæde og begejstring i hele Holbæk Kommune over, at den første store kulturbegivenhed i over et år inden længe slår dørene op. Teaterfestivalen Aprilfestival, der er arrangeret i samarbejde med Teatercentrum, afholdes nemlig 16.-22. juni.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 4. marts 2021:
Verdens største teaterfestival kommer til Holbæk i juni
Aprilfestival – teater for små & store, der i år afvikles i Holbæk Kommune, flyttes fra april til juni måned. Dette sker for at styre fri af Corona-pandemien og sikre en festival i så trygge rammer som overhovedet muligt for alle; såvel de medvirkende teatre samt små og store publikummer. De nye festivaldatoer er 16.-22. juni 2021. Festivalen er verdens største af sin art, og alle billetter til de mange teateroplevelser er helt gratis.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Mandag d. 18. januar 2021:
Nyt om Aprilfestival 2021
Nu er tilmeldingen til
Aprilfestival – teater for små & store slut. Samtlige kommunale dagtilbud, næsten alle folkeskoler og langt de fleste lokalområder har meldt sig på banen. Der er stor opbakning fra kommunens dagtilbud, skoler og lokalområder til forårets store børneteaterevent,
Aprilfestival – teater for små & store. Det er noget, der varmer, fortæller projektleder for Aprilfestival 2021 i Holbæk Kommune, Sisse Østergaard Ravnholdt.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 21. maj 2020:
Verdens største teaterfestival udskydes et år
Aprilfestival – teater for små & store, der skulle have været afviklet i Holbæk Kommune i april 2020, udskydes nu til 2021. Langt over 100 teatre skulle have besøgt i kommunen i dagene 19.-26. april og spillet teater for børn og unge og deres familier, og der var over 25.000 gratis billetter til alle teaterinteresserede. Alt dette kan alle i Holbæk Kommune nu glæde sig til, når festivalen slår dørene op i dagene 18.-25. april 2021. Arrangørerne er glade for denne løsning.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 19. marts 2020:
Aprilfestival 2020 udskydes på ubestemt tid
Det er med stor beklagelse, at Teatercentrum og Holbæk Kommune i dag må meddele, at Aprilfestival 2020 er udskudt på ubestemt tid. Festivalen var oprindelig planlagt til at blive afviklet i dagene 19.-26. april.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Onsdag d. 5. februar 2020:
Aprilfestival tænder den indre ild og modet til at drømme stort
Aprilfestival - teater for små & store er verdens største teaterfestival af sin art og begynder om nøjagtig 74 dage. I år afholdes festivalen i dagene fra d. 19.-26. april, og vi kan godt garantere, at den kommer til at sætte sit aftryk og væresynlig i alle afkroge af Holbæk Kommune,som for første gang er værtskommune for Aprilfestival.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 21. januar 2020:
1,5 mio. kr. fra Nordea-fonden til de yngste teatergængere
De mindste børn skal klædes bedre på til at møde scenekunsten, og Teatercentrum i Danmark, der er en institution under Kulturministeriet, har nu fået et millionbeløb til at arbejde mere intenst med netop denne målgruppe. Teatercentrum i Danmark arbejder hver dag med at sætte fokus på børn og unges teateroplevelser. I forbindelse med
Aprilfestival – teater for små & store, der er verdens største festival af sin art, bliver der nu mulighed for at arbejde mere intenst med aldersgruppen 0-6 år. Dette sker takket være en bevilling på 1,5 mio. kr. fra Nordea-fonden.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Søndag d. 7. april 2019:
Festival fyldte godt op i Hjørring Kommune
Den 49. udgave af Aprilfestival – teater for små & store er nu slut. Hjørring By fungerede som festivalens epicenter, men festivalen fyldte hele Hjørring Kommune ud med teater for børn og barnlige sjæle i en hel uge fra d. 31. marts - 7. april. Faktisk gik festivalen over sine bredder, fordi der også blev spillet teater mange steder i Frederikshavn Kommune. Forestillingerne kunne opleves på almindelige teaterscener, men også på steder hvor man normalt ikke forventer at møde teater – f.eks. på skoler og institutioner, på museer, på gaden – og sågar i en plantage. Mange – bl.a. en stor gruppe af udenlandske teaterfolk – gik ombord i det store tag-selv-bord af teater. Og det hele var gratis.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 26. marts 2019
Billetfest: 10.250 billetter er allerede bestilt
Om fem dage åbner Aprilfestivalen i Hjørring Kommune. I går åbnede festivalens online-billetbestilling, hvor det er muligt for alle at få del i de over 25.000 helt gratis billetter, der er i puljen i år. Over 10.000 billetter er allerede nu bestilt, og adskillige forestillinger er næsten fuldt booket. Forhåndsinteressen for festivalen er dermed åbenlys, og arrangørerne glæder sig nu til at byde både teaterfolk og publikum velkommen til at deltage i intet mindre end verdens største turnerende teaterfestival for professionel scenekunst for børn & unge.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fredag d. 15. marts 2019:
529 timers gratis teater i toppen af Danmark
Om 10 dage åbner online-billetbestillingen til Aprilfestival – teater for små & store, der i år afvikles i Hjørring Kommune i dagene 31. marts - 7. april. Festivalen er uden sammenligning årets største enkeltstående kulturbegivenhed i kommunen. Der er over 150 forskellige teateroplevelser på festivalen at vælge imellem, og lidt over 25.000 gratis billetter stilles til rådighed for alle teaterinteresserede. I alt bliver der spillet 529 timers teater på festivalen, som i mange år har været kendt som verdens største teaterfestival af sin art.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fredag d. 22. februar 2019:
Hele verden kommer til Hjørring
Når
Aprilfestival – teater for små & store starter om præcis 36 dage, kommer festivalen – der regnes blandt verdens største af sin art – til at fylde hele Hjørring Kommune med flere hundrede gratis teateroplevelser for hele familien. Men Aprilfestivalen har også en vigtig international dimension. En lille invasion af internationale gæster fra mange forskellige lande kommer for at se dansk scenekunst og netværke, praktikanter fra udlandet hjælper til på festivalen, og to håndplukkede gæstespil fra Frankrig optræder.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 14. februar 2019:
Få overblikket: Hvad sker der til Aprilfestivalen?
105 teatergrupper viser flere end 600 opførelser, når verdens største turnerende teaterfestival for børn og unge rammer hele Hjørring Kommune. Både børn, unge, forældre og bedsteforældre kan glæde sig til store fælles teateroplevelser, når Aprilfestivalen afvikles rundt om i hele kommunen fra den 31. marts til 7. april. Teaterfestivalen skydes i gang med et brag af en åbningsfest søndag den 31. marts i Lundergårdhallen, Hjørring, med masser af sjov og ballade i form af teater, korsang, stomp og åbningstale ved borgmester Arne Boelt.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Onsdag d. 30. januar 2019:
Teaterfestival åbner vinduer til nye verdener
Aprilfestival – teater for små & store, der er verdens største teaterfestival af sin
art, starter om 59 dage i Hjørring Kommune. Det overordnede tema for festivalen er ’vinduer til nye verdener’, og hvorledes teateroplevelser kan være med til at give det unge publikum et nyt perspektiv på verden. Festivalen, der afvikles i dagene 31. marts - 7. april, når ud i alle kroge af kommunen, og faktisk også til udvalgte dele af Frederikshavn Kommune. Hele toppen af Danmark får dermed teater i den første uge af april.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fredag d. 4. januar 2019:
Lokale foreninger tjener til foreningskassen på Aprilfestivalen
Hjørring Kommune samarbejder med lokale foreninger under afvikling af Aprilfestivalen 2019. I april indtages Hjørring Kommune af mere end 500 teaterfolk fra hele landet. Kommunen er i år vært for verdens største børneteaterfestival, Aprilfestivalen. Skoler og børnehaver skal lægge hus til de mere end 150 deltagende forestillinger, som opføres i hele kommunen fra 31. marts til 7. april 2019. I den forbindelse samarbejder kommunen med lokale foreninger, der skal bistå med afvikling af de mange forestillinger.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Søndag d. 22. april 2018:
Teaterfestival: 105 teatre, 164 forestillinger og gæster fra 28 lande
Den 48. udgave
Aprilfestival – teater for små & store er nu slut. Ebeltoft og Rønde fungerede som festivalens epicentre, men festivalen fyldte hele Syddjurs Kommune ud med teater for børn og barnlige sjæle i en hel uge fra d. 15.-22. april. Faktisk gik festivalen over sine bredder, fordi der også blev spillet teater mange steder i Norddjurs, Favrskov og Aarhus kommuner. Forestillingerne kunne opleves på almindelige teaterscener, men også på steder hvor man normalt ikke forventer at møde teater – f.eks. på skoler og institutioner, på museer, på gaden, i telte og sågar i en safaripark og i en skov. Mange – bl.a. en kæmpe gruppe af udenlandske teaterfolk – gik ombord i det store tag-selv-bord af teater. Og det hele var gratis.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Mandag d. 9. april 2018:
29.955 minutters teater i Syddjurs Kommune
I morgen tirsdag d. 10. april kl. 10 åbner online-billetbestillingen til
Aprilfestival – teater for små & store, der i år afvikles i Syddjurs Kommune i dagene 15.-22. april. Der er over 150 forskellige teateroplevelser på festivalen at vælge imellem, og i alt 25.000 gratis billetter stilles til rådighed for alle teaterinteresserede. Udover det lokale publikum forventer arrangørerne mange tilrejsende publikummer fra resten af landet. Fra udlandet kommer over 100 teaterfolk fra 25 lande og kigger med på det, som i mange år har været kendt som verdens største teaterfestival af sin art.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 27. marts 2018:
Hele verden kommer til Syddjurs i april
Når
Aprilfestival – teater for små & store starter om præcis 18 dage, kommer festivalen – der regnes blandt verdens største af sin art – til at fylde hele Syddjurs Kommune med flere hundrede gratis teateroplevelser for hele familien. Men Aprilfestivalen har også et internationalt fokus i to spor: En lille invasion af internationale gæster fra mange forskellige lande kommer for at se dansk scenekunst og netværke, og to håndplukkede gæstespil fra Sydafrika og Frankrig er også inviteret til festivalen.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d, 22. marts 2018:
Frivillig på festival?
Når der er Aprilfestival i Syddjurs, er der brug for frivillige hænder. Vil man vide mere om at være frivillig på den store børneteaterfestival, inviteres der til infomøder i Rønde og Ebeltoft 4. og 5. april.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 22. februar 2018:
Teaterfestival i Mols Bjerge går over sine bredder
Aprilfestival – teater for små & store, der er verdens største teaterfestival af sin art, starter om præcis 50 dage i Syddjurs Kommune. Ebeltoft og Rønde bliver omdrejningspunkter for de fleste af festivalens mange aktiviteter, der afvikles i dagene 15.-22. april. Men festivalen når ud i alle kroge af kommunen, og faktisk er den planlagt til at gå over sine bredder. Således strømmer der også teateroplevelser ud til skoler og institutioner i Norddjurs, Aarhus og Favrskov kommuner.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 5. oktober 2017:
Her er vinderplakaten til Aprilfestival 2018
Hele 98 forslag blev modtaget i Syddjurs Kommunes plakatkonkurrence. Multimediedesigner Schannie Wridt blev vinder af den plakatkonkurrence, som Syddjurs Kommune har afholdt i forbindelse med sit kommende værtskab for Aprilfestival - teater for små og store 2018.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 10. august 2017:
Skal du lave plakaten til Aprilfestival 2018?
I april 2018 er Syddjurs Kommune vært for den turnerende børne- og ungefestival - Aprilfestival. Til festivalen skal der udformes en plakat, som vil få stor opmærksomhed både nationalt og internationalt.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Søndag d. 30. april 2017:
100 teatre indtog Sønderborg med gratis teater for alle
Den 47. udgave
Aprilfestival – teater for små & store er nu slut. Den har fyldt hele Sønderborg Kommune ud med teater for børn og barnlige sjæle i en hel uge fra d. 23.-30. april under overskriften ’naboskab’. Der blev spillet teater på almindelige teaterscener, men også på steder hvor man normalt ikke forventer at møde teater – f.eks. på skoler og institutioner, på gaden, i storcentret og sågar i en nedlagt kornsilo. Mange tog sig for af retterne på det store tag-selv-bord af teater, og det hele var gratis.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 18. april 2017:
560 timers teater for dig og din nabo
I morgen onsdag d. 19. april kl. 10 åbner online-billetbestillingen til
Aprilfestival – teater for små & store, der i år afvikles i Sønderborg Kommune i dagene 23.-30. april. Der er over 700 teateroplevelser på festivalen at vælge imellem, og forhåndsinteressen har allerede været stor. Derfor skal man være hurtig, hvis man vil sikre nogle af de i alt 25.000 gratis billetter, som stilles til rådighed for alle teaterinteresserede. Udover det lokale publikum forventer arrangørerne mange tilrejsende publikummer fra resten af landet. Fra udlandet kommer over 100 teaterfolk fra 25 lande og kigger med på det, som i mange år har været kendt som verdens største teaterfestival af sin art.
Læs hele pressemeddelelsen her
Event-kalender 2017 til pressen
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Onsdag d. 12. april 2017:
Sønderborg Produktionshøjskole hjælper Sønderborg Kommune med Aprilfestival
KUU Sønderborg har sat Aprilfestival på undervisningsskemaet og leverer frivillige hjælpere til eventen. Det hjælper teaterfestivalen og skaber relevant og praktisk undervisning. Det kræver mange hænder at gøre Aprilfestival til en succes. Teaterfestivalen, der 23. – 30. april 2017 fylder alle kroge af Sønderborg med professionelt børne- og ungdomsteater, er kommet på undervisningsskemaet på kultur-, turisme- & fritidslinjen på KUU Sønderborg (Den kombinerede Ungdomsuddannelse på Sønderborg Produktionshøjskole).
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 30. marts 2017:
Uddannelser samarbejder med kommunen om Aprilfestival
30 farvestrålende maskotter sørger for støj i gaden før og under Aprilfestival 2017. EUC Syd skræddersyr dragterne, som elever fra Efterskolen Epos, Als Performance Academy og Ungdomsskolens dramalinje optræder i. Aprilfestival vil om mindre end fire uger fylde Sønderborg Kommune med professionelt børne- og ungdomsteater. Som noget unikt vil der i år være optog og optrædener af "aprilmaskotter", der vil sikre endnu mere støj i gaden om festivalen, der foregår 23. - 30. april.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fredag d. 24. marts 2017:
Internationale oplevelser på stor teaterfestival
Når
Aprilfestival – teater for små & store starter om præcis en måned, kommer festivalen – der regnes blandt verdens største af sin art – til at fylde hele Sønderborg Kommune med hundredevis af gratis teateroplevelser for hele familien. Men Aprilfestivalen har også et internationalt fokus i to spor: Over 100 internationale gæster fra 25 forskellige lande kommer for at se dansk scenekunst og netværke, og tre håndplukkede internationale gæstespil skal vise de danske teaterfolk og publikummer, hvad scenekunst for børn og unge også kan være.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 28. februar 2017:
Aprilfestival søger frivillige hjælpere
For at Aprilfestivals 700 gratis teaterforestillinger kan glide som smurt 23. - 30. april, er der brug for hjælp til alt fra at flytte stole over at brygge kaffe til at hjælpe skuespillerne før og efter forestillingerne.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fredag d. 17. februar 2017:
Biblioteket udstiller alle plakatforslag
Sønderborgske Stine Westergaards vinderplakat til Aprilfestival 2017 kan allerede nu så småt ses rundt omkring i Sønderborg Kommune. I efteråret vandt hun konkurrencen, som favnede over i alt 83 forskellige plakater.
Hidtil har kun plakatjuryen set plakaterne. Det ændrer sig nu, da Biblioteket Sønderborg frem til 30. april viser samtlige 83 plakater i konkurrencen.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Onsdag d. 15. februar 2017:
Aprilfestival 2017: Scenekunst i grænselandet
Aprilfestival – teater for små & store, der om præcis 60 dage starter i Sønderborg Kommune, afvikles i år under overskriften ’naboskab’. En nabo er en mulig ven, der er lige inden for rækkevidde, uanset om naboen netop er kommet eller har været der altid. I en verden præget af migrationsstrømme, polarisering og politisk uro har vi brug for nye og gamle venner. Venner, vi kan samles om og samles med.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 15. november 2016:
Teaterfestival: Hjælp os med at indsamle gamle skabe
Har du et træskab stående i garagen, på loftet eller i kælderen? Og skal du ikke længere bruge det selv? Så er der nemlig andre, der kan bruge det. Skabene skal i så fald indgå i arbejdet med at synliggøre en festival i Sønderborg Kommune. I dagene 23.-30. april 2017 er Sønderborg vært for verdens største turnerende festival med teater for børn & unge.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 15. september 2016:
Sønderborg-Stine fra New York vinder plakatkonkurrence
New York-designeren Stine Westergaard fra Sønderborg har vundet konkurrencen og de 10.000 kroner om at tegne plakaten til Aprilfestival 2017, der foregår i Sønderborg 23. – 30. april.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Mandag d. 18. april 2016:
Stor teaterfestival kulminerede i amokløb i weekenden
Den 46. udgave af Aprilfestival – teater for små & store blev i dagene 10.-17. april afviklet på Frederiksberg. Værtskommunen og Teatercentrum samarbejdede om at styre denne store kulturbegivenhed sikkert i havn. Festivalens online-billetbestilling blev flittigt brugt både før og under festivalen, og der blev i nogle perioder bestilt én billet i sekundet. Arrangørerne tøver derfor ikke med at kalde festivalen en stor succes.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 5. april 2016:
Teater for alle: Billetter til festival rives væk
Søndag den 10. april åbner verdens største turnerende teaterfestival på Frederiksberg. 130 teatre præsenterer til sammen næsten 200 forskellige forestillinger for børn i alle aldre og deres voksne. De over 25.000 billetter til hele arrangementet koster ikke noget, og 18.000 er allerede booket via festivalens online-bestilling. Arrangørerne kan dermed notere sig en overvældende forhåndsinteresse for festivalen, hvor der stadig er billetter at få, selv om nogle forestillinger er udsolgt.
Læs hele pressemeddelelsen her
Se event-kalender her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 29. marts 2016:
Familiebegivenhed - hent dine teaterbilletter på nettet
Fra 4. april kan du bestille billetter til verdens største teaterfestival for børn og unge, Aprilfestivalen, der løber af stablen på Frederiksberg fra 10. til 17. april. Billetterne koster ikke noget. Søndag den 10. april åbner verdens største teaterfestival med scenekunst for børn og unge på Frederiksberg. Det betyder en uge med et væld oplevelser for børn, unge og deres familier. Det omfattende program med næsten 200 forskellige forestillinger bliver husstandsomdelt 31. marts, og det kan ses allerede nu på aprilfestival.dk. Fra 4. april kan alle interesserede bestille op til seks billetter pr. forestilling...
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 17. marts 2016:
Massiv international interesse for teaterfestival på Frederiksberg
140 teaterfolk fra 30 forskellige lande har meldt deres ankomst til Aprilfestivalen, som løber af stablen fra 10. til 17. april på Frederiksberg. Der er besøg fra både nær og fjern, når verdens største teaterfestival for børn og unge rammer Frederiksberg til april. De mange internationale gæster er en varieret forsamling af teaterfolk, skuespillere, instruktører, festivalproducenter og talentspejdere.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Mandag d. 29. februar 2016:
Teaterfestival søger frivillige
Vil du opleve verdens største teaterfestival for børn og unge på tætteste hold - og være en del af det spændende arbejde? Så meld dig som frivillig til Aprilfestivalen. Hør mere på informationsmøde den 9. marts. Fra 10. til 17. april er Frederiksberg vært for verdens største børne- og ungdomsteaterfestival, Aprilfestival, hvor 130 teatre med 200 forskellige forestillinger forventes at deltage. Der vil være teater overalt på Frederiksberg og for at få festivalen til at køre, kræver det en masse frivillige hjælpere til at løfte opgaven sammen med de professionelle teaterfolk.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fredag d. 5. februar 2016:
130 teatre indtager Frederiksberg i april
Der bliver masser af store oplevelser, når verdens største teaterfestival for børn og unge, Aprilfestivalen, rammer Frederiksberg til april. Festivalen byder på hele 800 forestillinger med fri entré. Fra 10. til 17. april samles professionelle børne- og ungdomsteatre fra hele landet på Frederiksberg for at deltage i Aprilfestivalen. Festivalen viser styrken, bredden og kvaliteten i professionel dansk scenekunst for børn og unge, og den giver mulighed for mange oplevelser for Frederiksbergborgere i alle aldre – og byens gæster.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Søndag d. 26. april 2015:
Fjordlandet blev oversvømmet... med scenekunst
Den 45. udgave af Aprilfestival – teater for små & store blev i dagene 19.-26. april afviklet i Fjordlandet – i Frederikssund og Halsnæs kommuner. Værtskommunerne og Teatercentrum samarbejdede om at styre denne store kulturbegivenhed sikkert i havn. Et stort koreansk dukkespil fyldte godt i byrummet i løbet af ugen og gjorde sit til at synliggøre festivalen både lokalt og i pressen. Festivalens online billetbestillingssystem blev flittigt brugt både før og under festivalen, og alt forløb planmæssigt på de i alt 85 skoler og institutioner, der havde tilmeldt sig arrangementet. Arrangørerne tøver derfor ikke med at kalde festivalen en stor succes.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 16. april 2015:
112 gæster fra 124 lande skal se dansk scenekunst
Søndag d. 19. april åbner verdens største turnerende festival i Frederikssund og Halsnæs kommuner. 130 teatre præsenterer til sammen over 800 teateroplevelser. Alle 25.000 billetter er gratis, og næsten 15.000 er allerede blevet booket via festivalens online-bestilling. Arrangørerne kan dermed notere sig en overvældende forhåndsinteresse for festivalen lokalt, men arrangementet tiltrækker sig også interesse fra udlandet. Således har over 100 teaterfolk fra 24 lande valgt at komme til Aprilfestivalen for at opleve dansk scenekunst for børn og unge.
Læs hele pressemeddelelsen her
Download Eventkalender her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 9. april 2015:
25.00 gratis billetter til 800 teateroplevelser i uge 17
Fra den 19. – 26. april indtager 130 teatre Frederikssund og Halsnæs kommuner med 800 teateroplevelser for publikummer i alle aldre. Men allerede fra mandag d. 13. april er det muligt at bestille én eller flere af de i alt 25.000 gratis billetter, som festivalen kaster i grams til alle teaterinteresserede. Og der er noget for alle – uanset smag og temperament – på festivalen. Problemet er nok mest at skulle vælge mellem alle de gratis tilbud, der vises i teatersale, på gaden, i klasseværelser, i gymnastiksale og idrætshaller. Festivalen kommer til at fylde godt op i de to værtskommuner.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Onsdag d. 18. marts 2015:
Kom til Frederikssund og leg med 4000 flyttekasser i april
Det australske teater POLYGLOT er et af de internationale indslag på årets Aprilfestival, som kommer til Frederikssund og Halsnæs kommuner i dagene 19.-26. april. POLYGLOT-teatret opbygger sammen med publikum en hel verden af tusindvis af papkasser i løbet af tre dage. Arrangørerne har ledt og svedt de sidste uger med at skaffe SÅ mange flyttekasser med en samlet vægt på 6 tons til blot én forestilling. Men det skal nok lykkes, så POLYGLOTs ”We Built This City” kan blive en god oplevelse for alle. Og alle kan være med – både børn, unge og deres voksne – for Aprilfestival er tilrettelagt som en familiebegivenhed, og det samlede program for hele arrangementet husstandsomdeles i de to kommuner i næste uge. Det er et stort program, for festivalen er faktisk verdens største af sin art.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag den 17. februar 2015
129 teatre indtager Fjordlandet en hel uge i april
Når
Aprilfestival – teater for små & store om præcis 60 dage starter i Frederikssund og Halsnæs kommuner er der tale om et arrangement, som alene i kraft af sin størrelse vil sætte sig spor i kommunen. 129 professionelle teatre deltager, og festivalen er dermed en af de største af sin slags i hele verden. Det er en udfordrende opgave at skaffe plads til festivalens mange aktiviteter på f.eks. skoler, institutioner og forsamlingshuse, men arrangørerne er optimistiske og har allerede brugt måneder på den praktiske planlægning.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Onsdag d. 1. oktober 2014
APRILFESTIVAL søsættes med papirskibe - plakatdesign på plads til stor teaterfestival for børn og unge i Frederikssund og Halsnæs
Farverige papirskibe sejler ned af fjorden med nysgerrige teaterinteresserede passagerer ombord, - alle er de på vej til festival i Frederikssund og Halsnæs i 2015. Det er motivet på vinderplakaten til Aprilfestival – teater for små & store, hvor over 100 professionelle teatre indtager kommunerne og spiller over 150 forskellige forestillinger for børn i alle aldersgrupper og deres voksne.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Søndag d. 6. april 2014
Godt humør, 300 frivillige og 1.016 meter Gaffa-tape var med til at holde sammen på en velbesøgt teaterfestival
Den 44. udgave af Aprilfestival – teater for små & store blev i år afviklet i Holstebro Kommune. Både kommunen, de lokalt baserede egnsteatre med Odin Teatret i spidsen og Teatercentrum samarbejdede om at styre denne store kulturbegivenhed sikkert i havn. Festivalen flød endda lidt over sine bredder, hvilket betød, at teaterinteresserede i Skive og Lemvig kommuner også fik teater at se som en del af det officielle program. Festivalens nye online billetbestillingssystem blev flittigt brugt både før og under festivalen, og alt forløb planmæssigt på de i alt 99 skoler og institutioner, der havde tilmeldt sig arrangementet. Arrangørerne tøver derfor ikke med at kalde festivalen en stor succes.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 27. marts 2014
Holstebro: Enorm forhåndsinteresse for teaterfestival
Aprilfestival – teater for små & store åbner om tre dage i Holstebro. Teatercentrum og alle de entusiastiske kræfter på lokalt plan – bl.a. næsten 300 frivillige – er klar til at få arrangementet sikkert i mål. Over 25.000 gratis billetter skal uddeles, og teaterinteresserede fra hele landet har siden d. 24. marts kunnet bestille dem online via festivalens hjemmeside. Foreløbig er over 13.000 billetter allerede blevet booket. Arrangørerne kan dermed konstatere, at forhåndsinteressen for festivalen, der åbner officielt på søndag d. 30. marts, er stor.
Læs hele pressemeddelelsen her
Se Event-kalender her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 13. marts 2014
Tim Burton-universer, ensomhedsdans & anti-nazi-teater
Belgisk musikteater med sange baseret på filmmanden Tim Burtons digte, danseteater om ensomhedsfølelse fra Norge og tysk/hollandsk/østrigsk anti-nazi-teater. Det er de internationale indslag på Aprilfestival – teater for små & store, som Holstebro Kommune er vært for i dagene 30. marts – 6. april. Udover de internationale gæstespil kan publikum glæde sig til næsten 200 forskellige danske forestillinger fremført af 128 teatre. Dette store udbud af scenekunst for børn og unge gør festivalen til verdens største af sin slags. Fuldt program husstandsomdeles i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner i næste uge.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fredag den 21. februar 2014
Teaterfolk fra bl.a. Japan, Nepal, Kina og Burkina Faso har meldt deres ankomst til Holstebro
Aprilfestival – teater for små & store har gennem mange år været det sted, hvor ikke bare danske teaterfolk men også fagfolk fra det internationale teatermiljø samles om deres interesse. Op imod 80 personer fra over 25 lande forventes således at deltage i festivalen i dagene 30. marts - 6. april. Her kan de opleve et sandt festfyrværkeri af over 190 forestillinger – fremført af hele 126 teatre – og de kan også være med til at fejre Odin Teatret, der i år har eksisteret i 50 år.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Onsdag d. 29. januar 2014
Over 120 teatre indtager Holstebro 30. marts til 6. april
Når
Aprilfestival – teater for små & store om præcis 59 dage starter i Holstebro Kommune er der tale om et arrangement, som alene i kraft af sin størrelse vil sætte sig spor i kommunen. Over 120 professionelle teatre ventes at deltage, og festivalen er dermed en af de største af sin slags i hele verden. Det er en udfordrende opgave at skaffe plads til festivalens mange aktiviteter, men arrangørerne er dog optimistiske og har allerede brugt måneder på den praktiske planlægning.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Søndag den 21. april 2013
Vellykket og velbesøgt teaterfestival i lockout-land
Den 43. udgave af Teatercentrums festival blev i år afviklet i Morsø, Skive og Thisted kommuner. Og selvom den igangværende konflikt på lærerområdet på forhånd havde givet anledning til en del lockout-nervøsitet hos arrangørerne, forløb hele festivalen planmæssigt rundt omkring på de i alt 124 skoler og institutioner, som havde tilmeldt sig arrangementet. Således kom festivalen i virkeligheden til at fungere som en meningsfuld adspredelse for de lockoutramte unge og børn samt deres børnepassere, der helt frit – og uden hensyntagen til almindelige skolemødetider – kunne nyde det store udbud af gratis kvalitetsteater.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Onsdag den 10. april 2013
Festival på trods - alt gennemføres som planlagt
Om fire dage åbner teaterfesten i Morsø, Skive og Thisted kommuner. Planen er fra arrangørernes side at gennemføre arrangementet fuldstændig som planlagt. Dette sker uanset, om det måske kommer til at foregå i den slagskygge, som konflikten på lærerområdet kaster hen over hele landet for tiden. Teatercentrum og alle de entusiastiske kræfter på lokalt plan – bl.a. over 200 frivillige – er klar til at få arrangementet i mål. 25.000 gratis billetter er blevet trykt, og alle teaterinteresserede har siden d. 8. april kunnet bestille dem online via festivalens hjemmeside. Forhåndsinteressen er som altid stor, hvilket kun kan bringe smilene frem hos arrangørerne, der glæder sig til at åbne festivalen på søndag d. 14. april.
Læs hele pressemeddelelsen her
Download Eventkalender
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag den 21. marts 2013
Klar, parat - den 43. udgave af festivalen åbner snart...
Så er banen atter kridtet op. Forestillingerne har fundet deres spillesteder og -tider, de sidste praktiske aftaler er ved at falde på plads, og om tre uger kan Teatercentrum erklære den 43. udgave af Festival – teater for børn & unge for åben. Hele tre kommuner, Morsø, Skive og Thisted, deles i år om værtsskabet for festivalen. Således spreder festivalen sig over et større geografisk område end nogensinde tidligere i festivalens historie, og der er også lagt mange timers arbejde i at synliggøre festivalen – både lokalt og nationalt.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 7. marts 2013:
Teaterfolk fra bl.a. Japan, USA og Kina har meldt deres ankomst til Morsø, Skive og Thisted kommuner
Festival 2013 – teater for børn & unge har gennem mange år været det sted, hvor ikke bare danske teaterfolk men også mange fagfolk fra det internationale teatermiljø samles om deres interesse. Foreløbig har allerede over 100 personer fra over 30 lande tilmeldt sig som deltagere på festivalen i dagene 14.-21. april, hvor de udover et sandt festfyrværkeri af over 170 danske forestillinger også kan opleve inspirerende internationale gæstespil fra Belgien og Sverige.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 19. februar 2013:
Årets udfordring: Festivalbesøg i tre jyske kommuner
Når Festival 2013 – teater for børn & unge om præcis 53 dage starter i Morsø, Thisted og Skive kommuner er der tale om et arrangement, som alene i kraft af sin størrelse vil sætte sig spor i kommunerne. Festivalen er faktisk en af de største af sin slags i hele verden, og derfor er alene det at skaffe plads til festivalens aktiviteter en enorm logistisk opgave. Arrangørerne er dog optimistiske og har allerede brugt måneder på den praktiske planlægning.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Feburar 2013:
Fotoudstilling: Fra 70’er gruppeteater til scenekunst
I marts og april kan besøgende på biblioteket opleve fotoudstillingen ”40 år og stadig ikke voksen” som optakt til den store teaterfestival for børn og unge, der besøger Morsø, Thisted og Skive kommuner i dagene 14. - 21. april. Udstillingen er en kulturhistorisk fotosafari gennem fire årtier, hvor de besøgende kan opleve, hvorledes dansk teater for børn og unge har udviklet sig fra at være noget, der lignede en græsrodsbevægelse i begyndelsen af 1970’erne, til et velsmurt, professionelt teatermaskineri, der inden for de sidste 10-15 år har slået igennem i det store udland.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Søndag d. 29. april 2012:
Tak for i år - en intens teateruge er slut
”Jeg tror, jeg lærer mere af at se teater end at gå en uge i skole” - Alfred, 8 år.
Den 42. udgave af Teatercentrums festival blev i år afviklet i Ringsted og Sorø kommuner. Det var en stor lokal kulturbegivenhed, men arrangørerne oplevede også, hvordan teaterinteresserede fra resten af landet strømmede til Midtsjælland for at sikre sig billetter - festivalens online billetbestillingssystem registrerede sågar bookinger fra Sverige, Norge og Tyskland. Arrangørerne tøver derfor ikke med at kalde Festival 2012 en stor succes.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Mandag d. 23. april 2012:
Underholdende amokløb ved søndagens billetfester
Efter søndagens to billetfester i begge værtsbyer er nu over 15.000 billetter allerede reserveret eller udleveret til det teaterhungrende publikum. Festivalarrangørerne er meget tilfredse med dette resultat og har nu frigivet resten af de i alt 30.000 billetter, som er trykt til det, som i mange år har været verdens største festival af sin art. Der skulle dermed være gode chancer for at alle, der har interesse for teater, kan få tilfredsstillet deres teatersult i løbet af festivalugen.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fredag d. 20. april 2012:
Billetpanik ved teaterfestival afværget
Nyindført online-billetbestilling er en uventet stor succes. Festival 2012’s billetbestilling har kun været åben i to dage, og næsten 10.000 billetter er allerede blevet bestilt via festivalens online-service på festivalens hjemmeside. Arrangørerne er glade for den store forhåndsinteresse for arrangementet og oplyser, at der frigives flere billetter både søndag og mandag, når festivalen åbner officielt i Ringsted og Sorø. I alt er der over 30.000 billetter til de mange teateroplevelser i løbet af ugen og i weekenden 27.-29. april, hvor festivalen kulminerer. Hvad skal du se?
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 17. april 2012:
Over 30.000 gratis billetter til scenekunst i næste uge
Om fem dage åbner teaterfesten i Ringsted og Sorø kommuner. Over 30.000 gratis billetter er blevet trykt, og fra og med torsdag d. 19. april kan alle teaterinteresserede bestille dem online via festivalens hjemmeside. Festivalen er verdens største af sin art, og publikum inviteres til at opleve et forskelligartet program bestående af næsten 190 forskellige forestillinger, der tilsammen opføres næsten 600 gange. Festivalen henvender sig primært til børn og unge, men voksne kan også kigge med. God scenekunst for børn og unge kan nemlig lige så godt opleves af voksne. Hvad skal
du se? Og
hvem skal du have med?
Læs hele pressemeddelelsen her
Download Eventkalender
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 3. april 2012:
Årets teaterbegivenhed d. 22.-29. april i Ringsted og Sorø er svær at overse
Programmet for den største enkeltstående kulturbegivenhed i Ringsted og Sorø kommuner ligger nu klar på festivalens website. I ugen inden festivalen, som afvikles i dagene 22.-29. april, omdeles en trykt version af det farverige katalog i 25.000 eksemplarer til bl.a. skoler, institutioner og biblioteker i de to midtsjællandske kommuner. Programmet står bl.a. på scenekunst fra både ind- og udland og et spektakulært Festivalshow, hvor Chapper – kendt fra DR Ramasjang – er vært. Alle billetter til herlighederne er gratis og kan bookes online via festivalens website. Kom og vær med... i Sorø og Ringsted.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Torsdag d. 22. marts 2012:
Kæmpefestival mangler sengepladser i Ringsted og Sorø kommuner i april
’Hvor skal vi allesammen sove?’, sådan spørger nogle festivalarrangører sig selv i denne tid. I dagene 22.-29. april, hvor den store teaterfestival for børn & unge rammer Ringsted og Sorø kommuner, viser det sig nemlig nu, at det slet ikke er så nemt at finde logi til en overkommelig pris til de mange festivaldeltagere. Nogle kommende festivaldeltagere har allerede taget utraditionelle metoder i brug.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 20. marts 2012:
Oplev international scenekunst i Ringsted og Sorø kommuner i april
Stilsikkert og fantasifuldt animationsteater fra Polen, provokerende belgisk ungdomsteater og en schweizisk teaterlabyrint, hvorigennem publikum selv skal finde vej. Det er de internationale indslag på den store teaterfestival med scenekunst for børn & unge, som Ringsted og Sorø kommuner er værter for i dagene 22.-29. april. Udover de internationale gæstespil kan publikum desuden glæde sig til over 190 forskellige danske forestillinger fremført af 117 teatre. Dette enorme udbud af teater gør festivalen til verdens største af sin slags, hvortil også internationale teaterfolk fra bl.a. Iran, Kenya og Japan vil strømme. Alle billetter til teateroplevelserne er gratis og kan bookes online via festivalens hjemmeside fra d. 19. april.
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tirsdag d. 28. februar 2012:
Kom og vær med... i Sorø og Ringsted
Når Festival 2012 – teater for børn & unge om præcis 53 dage starter i Ringsted og Sorø kommuner er der tale om et arrangement, som alene i kraft af sin størrelse vil sætte sig spor i kommunerne. En gruppe lokale unge har allerede taget festivalen til sig og lavet en reklame-video i samarbejde med musikskolen i Ringsted. Og netop dette at inddrage de unge direkte i festivalen er en ny, langsigtet strategi fra arrangørernes side, som kun kan bifalde de unges egen opfordring, der gentages igen og igen i reklame-videoen for festivalen: ”Kom og vær med”!
Læs hele pressemeddelelsen her
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Februar / marts 2012:
Fotoudstilling om teaterfestival på bibliotekerne
I marts og april kan besøgende på Ringsted og Sorø biblioteker opleve fotoudstillingen ”40 år og stadig ikke voksen” som optakt til den store teaterfestival for børn og unge, der afvikles i Ringsted og Sorø kommuner fra d. 22.-29. april. Udstillingen er en kulturhistorisk fotosafari gennem fire årtier, hvor de besøgende kan opleve, hvorledes dansk teater for børn og unge har udviklet sig fra at være noget, der lignede en græsrodsbevægelse i begyndelsen af 1970’erne, til et super-professionelt teatermaskineri, der inden for de sidste 10-15 år har slået igennem i det store udland.
Læs hele pressemeddelelsen her (Ringsted-version)
Læs hele pressemeddelelsen her (Sorø-version)
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::