I denne pop-up performance-serie skabes der fællesskaber i forskellige dele af verden ved at bringe ti lokale personer, hver med en bænk under armen, ind i det offentlige rum.
Sammen inviterer de aktivt folk til at komme og sidde ved siden af sig. De stiller bænkene op, sætter sig, sænker tempoet. De er til stede. De lytter. De samtaler.
Efter hvert 'samvær' inviteres de personer, som har deltaget, til en 'sidste stund' senere på dagen. Bænkene omdannes til et langt bord i det offentlige rum. Med ord og musik hylder de skønheden i de små møder og livet.
Efterfølgende forvandles fællesbordet til bænke igen. Torvet tømmes, og alle fortsætter med deres egen hverdag.
'Bench Invasion' handler om det at forbinde mennesker, om tilstedeværelse og om at fejre skønheden i små møder, om livet og om det, der opstår i det offentlige rum.
Det er den belgiske kunstner Dieter Missiaen, der har udtænkt og produceret den site-specifikke performance 'Bench Invasion'. På KLAP får han selskab af den danske skuespiller Jacob Svarre Juhl, som vil sikre, at denne internationale oplevelse også rammer plet hos et dansk publikum.
Bench Invasion er støttet af Projektstøtteudvalget for Scenekunst under Statens Kunstfond.
Idé: Dieter Missiaen og Els Degryse
Kunstner: Dieter Missiaen
Manuskript: Els Degryse / Kommil Foo
Violin: Anna Buevich // Anouk Sanczuk
Dansk performer: Jakob Svarre Juhl
Bænke: Marec Zeghers (zitter.be)
Aldersgruppe: Alle
Varighed: 2,5 timer pr. dag
Hvor: Torvet, Esbjerg
Hvornår: 14. april - 20. april
Hverdage: Kl. 14:30 - 17:00
Weekenden: Kl. 11:00 - 13:30
Lørdag: Kl. 11:00 - 13:30
Tilmeld dig som frivillig til Bench Invasion her:
Som voksen
Som barn under 18 år
Læs mere om 'Bench Invasion'
her.